God stil & smukke omgivelser

Sund Madplan

Det er bare en supergod idé at lave madplan uge for uge. Det lyder måske meget praktisk og børnefamilie-agtigt, men selvom vi kun er 2 voksne, er det en kæmpe befrielse ikke at skulle tage stilling til aftensmaden hver dag. Især når man godt kan være træt efter en lang arbejdsdag og har opbrugt al kreativiteten :-/

Desuden er det meget pengebesparende, fordi man bedre får brugt sine rester og “de 2 sidste porrer” og det giver mig personligt en stor tilfredsstillelse ikke at smide mad ud.

Jeg har spottet disse fine og nemme printbare skemaer her, man kan starte med og så kan man jo overveje, om man skulle lave sine egne på dansk senere hen 🙂

Jeg har plottet bulgursalat på i aften – vi har nemlig rester af en hel kylling, som jeg trevler i salaten sammen med balsamico, masser af frisk persille fra haven og grønt i form af forårsløg, abrikos, små tomater i forskellige farver samt lidt pinjekerner. Mmm..

2

  • Hej,Jeg kan kun tilslutte mig dit indslag. Vi er også selv kun to voksne (studerende). Vi har i 6 mdr. lavet madplan og vi har siden vi startede skåret ca. 500-1000 af vores madbudget. som nu er ca. 2500 pr. måned.Derudover er det befriende ikke at skulle tænke på hvad man nu skal finde på at spise hver eneste dag/aften.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej – tak for din kommentar og jeg er helt enig. Vi synes faktisk det er ret skønt at gå og glæde os til hvad der står på menuen dag for dag og det behøver jo bestemt ikke blive kedeligt af at planlægge. Faktisk tror jeg man får mere variation på denne måde, fordi man ikke bliver udsat for hurtige indkøb, hvor der bare skal puttes noget spiseligt i kurven. Win win 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

God stil & smukke omgivelser