Rützou’s bohemesoveværelse

Susanne Rützou designer sengetøj for Georg Jensen

Det er der kommet de smukkeste sengetøjstekstiler ud af i mine yndlings pasteller.
På mange af billederne herover, er sengetøjet faktisk stylet i Susanne Rützou’s eget hjem og man får virkelig en fornemmelse for, hvor flot en helhed det kan blive, når farverne passer så smukt sammen.
Der er den smukke FEATHER FOREST i 3 farver samt LIQUID STRIPE ligeledes i 3 farver, som  man så skulle kunne mixe og matche, som de skriver på Georg Jensen Damask.
Kvaliteten er jeg dog ikke i tvivl om, nu hvor det er den velkendte damaskkvalitet fra Georg Jensen.
Et julegaveønske mere er nu skrevet på listen!

Interiør & inspiration i Horsens

 

WORKSHOP – fin og inspirerende butik i hjertet af Horsens

Som mor på barsel er der tid til lange gåture med barnevognen og nogle af disse ender i butikker, hvor jeg elsker at opleve nye farver, design og ikke mindst at blive inspireret!
Jeg er interiør elsker og bruger ofte nettet til at finde fine ting og sager, men der er altså bare noget helt vildt skønt ved at gå rundt i en fysisk butik og opleve, hvordan man blir fyldt med overraskelser og energi, når man ser de fineste ting, sat smagfuldt sammen og i små universer. Men der er altså langt imellem de gode af den slags…
Men hos Workshop i Horsens er de bare gode til det! Workshop er en spændende lille butik, som man kan “gå på opdagelse i” – da der er små rum i rummet, alle med et tema, så biksen ikke bliver alt for rodet og uoverskuelig. 
De har fået mange flere lækre ting fra House Doctor og Nicolas Vahé og forhandler desuden Bloomingville, Nordal, Ib Laursen, Rice, Solwang og mange flere mærker.
Butikken er helt sikkert et besøg værd, hvis man tager et smut forbi Horsens 🙂 Og ellers kan man tage et kig i webshoppen, hvor et udvalg af de mange fine ting kan købes.
Workshop forhandler også de søde Omnioutil spande (billeder herunder) fra japanske Hachiman Kasei. Normalt er jeg ikke så vild med plastting og pangfarver i mit hjem, men disse er ret fine, fåes i mere afdæmpede farver og kan bruges til fx legetøj og som skammel på børneværelset, da de kan klare en belastning på op til 150 kg. De fåes desuden i mange forskellige størrelser med priser fra 165,- og opefter.
Dem kunne jeg godt tænke mig til Carl Emils værelse – især i den fine blå/grønne farve!

Georg Jensen håndklæder – perfekt gaveidé

Perfekt gaveidé til dåbsgave, bryllupsgave eller blot som et personligt touch til at pryde ethvert badeværelse.

Georg Jensen håndklæder med navn er blevet relanceret i år og man kan vælge at få sit navn eller andet indvævet i de smukke sort og hvid stribede håndklæder. Det er badehåndklæder som måler 75 x 150 cm og er i den lækreste kvalitet som Georg Jensen Damask er kendt for.

Jeg synes de er helt fantastiske og passer perfekt ind i mit hjem og nye badeværelse. Jeg ville vælge at få indvævet familiens navne og evt. et grafisk flot navn eller ord som L O V E eller S O L H J E M, som vores hus hedder. Navnene bliver vævet i versaler.

Jeg ville elske at give dem som gave allerede nu, men desværre skal man vente helt til marts 2015 for at få dem, hvis man bestiller inden 1. oktober!!
Det er desuden en limited edition, så der er en begrænsning på bestillinger, skriver de på damask.dk

H & M HOME

Et lille udpluk fra H&M Home: kobber, marmor, træ, striber og den dybe blå er vildt flotte sammen og tendensen holder temmelig sikkert efterår/vinter også.


Jeg er især vild med skærebrættet, wire kurven og spejlet og så er der i HOME kollektionen desuden altid et væld af puder og håndklæder i fedt design, som jo altid kan friske op i stuen, soveværelset eller badeværelset!

KÄHLER Omaggio jubilæumsvase

Wow – den er altså ret flot – Kählers jubilæumsvase!

Omaggio vasen med de smukke messing striber er lavet som hyldest til Kählers 175 års jubilæum, som de kan fejre i år.
Den passer perfekt ind i tidens trend og jeg ville sætte den sammen med en masse hvid keramik, grå og pastelrosa nuancer for at få det moderne udtryk.
Den laves i en Limited Edition i 20 cm vasen og mini vasen – se mere hos Kähler.