Om efterfødslens forandringer

Hvor er det fantastisk at få et barn…

– men hvor er det skræmmende at opdage sin krops forvandling efter fødslen!!

Jeg taber hår. MEGET hår.
Jeg er stoppet med at amme. Hvor blev mine bryster af?
Hvad sker der lige for at min menstruation pludselig varer 14 dage og jeg er blevet MEGA præmenstruel med tudeture og ondt i maven…??

Ja, det er altså forandringer, som er ved at gå op for mig, her knap 5 mdr. efter Carl Emil blev født.
Ligeså dejligt det har været at få ham foræret her i livet, ja desto mere bekymringsfuld er jeg også blevet over alt muligt…
Bekymringer om vores lille barn: får han nu mad nok? får han for meget mad? ligger han nok på maven? aktiverer vi ham nok? pylrer vi for meget? og listen fortsætter…
Bekymringer om kæresteforholdet: hvordan har hans billede af mig som kæreste ændret sig gennem det sidste år med graviditet, fødsel og moderskab? (helt ærligt)
Bekymringer om min krop: får jeg nu trænet bækkenbundsøvelser nok? skal jeg til at gå en størrelse ned i bh? synes kæresten stadig min krop er dejlig? bliver jeg helt tyndhåret? 
Jeg er forhåbentlig ikke den eneste mor der oplever lidt af hvert i/på efterfødselskroppen.. vel? Og jo, jeg ved jo godt at det nok skal gå og at man ikke skal tage det så tungt. Men det ER bare noget af en omvæltning, på alle måder, at blive mor og forældre 🙂

Venter på baby

Mens vi venter på baby…

Idag har jeg termin! Jeg har ikke tænkt så meget på eller sat mig selv op til at fødslen kan gå igang lige netop idag, for ved jo godt, at det kan ske når som helst. Men det er en god følelse at være nået så langt i forløbet og jeg føler mig KLAR til forandringen nu.
Jeg ved ikke hvor klar jeg er mentalt til at skulle føde, men hvordan blir man også lige det? Jeg er forberedt på hvordan fødselsforløbet kan se ud, hvilken form for smertelindring jeg kan vælge, men jeg kender jo intet til selve smerten – det er nok den, der skræmmer mig mest. For hvordan vil jeg forholde mig til den? Smerte opleves jo individuelt og nogle former skræmmer mig mere end andre.. hvor godt kender man desuden lige sin smertetærskel?
Ak ja.. der er ikke så meget at gøre end at lade naturen gå sin gang og vente på at den lille størrelse har lyst til at komme ud 🙂

Morgenguld

Elsker disse formiddage med solskin, afslappet sind og overskud. 
Jeg laver en sund vitaminbombe hver dag i min nye blender, hvor jeg er blevet glad for ingefær & spinat kombineret med citrusfrugter – de giver de flotteste og mest friske farver og smag! 

Stilleben i pasteller

Jeg er gået på barsel..

Det er ganske fantastisk og jeg må sige, tiden bliver brugt flittigt med at gøre klar til den lille, få vasket tøj (i lange baner) og få besøgt veninder og nybagte mødre!
Samtidig nyder jeg at have tid til at gå og nyde de små øjeblikke og stilleben herhjemme i takt med at lyset og det lune vejr er stærkt på vej.
Den der eftermiddagslur jeg længe har glædet mig til, er ikke blevet til noget endnu, men mon ikke behovet blir større de næste par uger, nu hvor jeg er i uge 37+4.
De fine “Lyngby look alike vaser” er købt i Bilka til sølle 40,- for den store og 15,- for den lille.
Den fine platte og det lille rosa krus er fra Søstrene Grene, hvor jeg også faldt for æsken.

Cam Cam – lækre tekstiler til børn og voksne

       

  

Lækre, bløde, økologiske tekstiler til baby og mig 🙂

Jeg har fundet et par fine ting til baby og mig på Cam Cam, som er dansk designet og økologisk sengetøj, pusleunderlag, ammepuder mm. i de fineste pastelfarver. Prints og mønstre er fine, enkle og nordiske i udtrykket med et touch af romantik og japanske mønstre. Lige mig 🙂

Det bedste er, at jeg længe har luret derinde og er især faldet for dessinet “Fleur de lis”, som jeg forleden opdagede er sat ned med 50%. Vupti – så røg der lige en ammepude, babysengetøj samt et pusleunderlag i kurven. Det kunne jeg simpelthen ikke modstå!

De søde små sækkepuder lavet til Mimis Circus er for cool – især med det friske, gule print på toppen!