Til mine kære læsere…
I anledning af bloggens snart 1-års fødselsdag, er jeg glad for at kunne præsentere en lækker give-away!
Jeg er selv ret glad for Änglamark og køber helst svanemærkede produkter, så jeg er nogenlunde sikker på indholdet af de produkter, jeg omgiver mig med!
Jeg udlodder 2 stk. sengesæt i bomuldssatin, som er 100% økologisk og Svanemærket og i farverne hvid, sort og lilla.
For at deltage, så læg en kommentar med hvilken farve, du ville vælge, hvis det var dig, der vandt og så ville det være dejligt, hvis du ville følge min blog og linke til den på din egen blog 🙂
Jeg trækker en vinder i pinsen – held & lykke til alle! AFSLUTTET
Jeg er klar til både konfirmation, barnedåb, bryllup og runde fødselsdage!
Det er for alvor blevet forår og jeg vil godt indrømme, at jeg er ret bidt af haveuniverset.. Til huset vi købte for 1 år siden, hører en stor have, som vi (også) har mange planer med.
Som det første, er vi igang med at udvide den eksisterende hævede træterrasse og i dette solrige hjørne af haven, vil vi desuden anlægge en gårdhave rundt om terrassen med smukke rustikke mursten (som ligner dem på nederste billede) som belægning.
Der skal også være højbede i træ, malet i sort som på billede 2, og de skal være fyldt med krydderurter og grønsager 🙂
Jeg har købt forskellige løg – inspireret af Claus Dalby, som jeg har lagt til forspiring i min mistbænk. Her har jeg bl.a. sået Dahlia, Kalla, Lilje, Solhat, Lavendel og Ranunkel i fine rosa-lilla farver.
Disse vil jeg plante ud i fine terracotta krukker – så snart de er vokset lidt.