Mini a ture

Jeg ELSKER små søde baby hænder, fødder & ører 

– og kan sidde og fryde mig over dem dagligt, når jeg ammer og bare synes baby er for dejlig!

Jeg har siden graviditeten ønsket mig nogle flotte portrætter af vores barn, når det kom til verden.
I sort hvid og lidt som ovenstående – med de små detaljer tæt på. De bedste babyfotos, synes jeg, er dem som fanger et glimt af nuet og det lille menneskeliv, som det er, helt naturligt. Jeg er ikke så meget for de opstillede babyfotos med en masse rekvisitter.
Heldigvis er min søster en habil fotograf efterhånden, så vi holdt en lille fotosession med baby og nu er jeg meget spændt på at se resultatet 🙂

Gode billeder

… kræver oftest rigtig godt lys samt et godt kamera.

Hvad gør man så hvis man “kun” har sin iPhone??

Jeg vil så gerne vise jer billeder fra mit hus indvendigt, men synes simpelthen de billeder jeg tager, ikke lader rummene komme til deres ret! Oftest bliver de for mørke eller med for meget lys/skygge og selvom jeg bruger Photoshop på job, ja så ville jeg helst ikke bruge alt for meget tid på at redigere billeder til bloggen. Mange gange laver jeg indlæggene på mobilen.

Så var det jeg så SO EIN DING, hvor der var et indslag om billeder og en fotograf, der udtalte sig om et par apps med filtre til billedredigering – fik bare ikke helt fat i navnene. Indtil idag, hvor jeg faldt over dem på THE FOOD CLUB (hvor billedet også er lånt fra). Og Ditte bag bloggen er jo eminent til at tage billeder, så hendes råd må følges!

Man kan finde flg. apps: Afterlight, VSCO samt Snapspeed – dem skal jeg helt sikkert tjekke ud! Er der nogen der har erfaring med dem eller bare gode tips til gode billeder så del endelig 🙂