Et fund af et vitrineskab!

 

Vi har købt et brugt stort vitrineskab til kun 700 bobs – det er vist et røverkøb for sådan et fint og stort skab:-)
Det står nu så fint i spisestuen og var lige dét, der manglede, for at give rummet en lidt mere intim og hyggelig stemning.
Maleriet måtte vige pladsen lidt, men hænger nu fint ved siden af skabet og giver farve og glæde til rummet og os!

De flotte emaljelamper har vi fået foræret og er rigtig glade for dem – de giver sådan en lidt rå og uhøjtidelig stemning.

Weekenden gik med Tina Dickow koncert i Aarhus og dertilhørende lækker mad, cocktails, brunch og hygge med veninderne.

Moodboard

 
Er vild med farverne KORAL og SØGRØN for tiden – især sat sammen synes jeg de giver en helt speciel stemning.
Jeg ville elske at sætte fliser op i mit bryggers som kombinationen vist på collagen!
Kilde: H&M, Pinterest

A touch of PASTEL

Så blev det fredag og vi har de sidste dage knoklet med færdiggørelse af renovering af et rum i kælderen, som skal fungere som soveværelse mens vi gør 1. sal færdig. Det er blevet et superflot rum – hvidt og med fine murede detaljer og rå hylder af genbrugsbrædder… Jeg glæder mig til at vise billeder på bloggen!
Nu skal jeg bruge weekenden på at indrette og gøre det hyggeligt og det er jo SÅ spændende 🙂

Instagram glimt

 

Her er lidt glimt af yndede dele af mit hjem. Jeg glæder mig til lyset kommer igen, for det er hammersvært at tage gode billeder i denne mørke tid! Så er det godt man har Instagram til  at lave et hurtigt retouch af billederne. 
Jeg ved ikke om jeg er ligeså begejstret for Instagram som jeg er for Pinterest, når det gælder inspiration, men det er meget sjovt at få glimt af forskellige liv og hverdage – hvilket jo typisk ellers er mere opstillet på blogs og Pinterest fotos.
Jeg er super glad for de 2 print der fulgte med Boligmagasinet denne måned, som ses på billede 1 og 4. De er af Therese Sennerholt og passer lige ind i min stil. Elsker grafiske og typografiske sort/hvid prints.
Jeg hedder i øvrigt #oktoberkind på Instagram, hvis I har lyst til at følge mig.