Sommer er Strandliv

Vi er kørt til havet ligeså snart jeg har fået fri fra arbejde de sidste par dage. Vi har ikke langt til vandet og med taget rullet ned på Fiat’en, kører vi afsted for at se forskellige strande og finde gode snorkle steder… 
S er blevet bidt af snorkle-dykke livet og håbede igen igår at kunne fange en fladfisk med sin nye harpun 🙂 Jeg nød en kølig dukkert og et par kapitler i en ny “sommerferiekrimi” med tæerne i sandet.

Det blev ikke til nogen fisk, men heldigvis havde han pakket grill, pølser, majs mm. til os, så vi kunne sidde og grille i aftensolen på stranden. Det er simpelthen livet om sommeren!

God sommer til jer! – for mit vedkommende starter ferien idag og der venter en masse spændende (og knap så spændende) projekter i huset. Jeg skal nok forsøge at få opdateret!

Kh Anne Mette

It’s in the contrast

Ferien nærmer sig og det gør vores projekt “sætte 1. sal i stand” også. Det betyder også, at vi for alvor skal til at tage stilling til hvordan badeværelset skal se ud – især mht. fliser, vask, armatur mm. og jeg skal blankt indrømme, at jeg er meget i tvivl..
I badeværelset ønsker jeg at der skal være en varme blandet med lidt spa/vand/renhed associationer, gode praktiske løsninger, nem rengøring samt et grafisk touch/noget der bryder.
Jeg er pt kommet frem til et praktisk og tidløst valg. For selvom jeg synes, de mørke klinker er noget så flotte som underlag, ja så vil jeg hellere tilføre kontrasterne i detaljerne, som er vist som eksempler herover. 
Derfor bliver klinkevalget i lyse nuancer og det samme med saniteten. Den lyse rektangulære klinke nederst er jeg ret vild med og kunne godt se den (i helt hvid) for mig i køkkenet på væggen over vasken under den lange sorte hylde. Og ellers tror jeg de store rene flader er mest mig – jeg er ikke så glad for mosaikker!
Vitrineskab/Lindebjerg Design   Sæbeskål samt sæbe/by Nord   Tæppe/House Doctor  Bodyscrub/Marimekko  Vippespejl/Normann Copenhagen  Bambusstige/House Doctor  Inspiration/Pinterest

Grafiske og sanselige Lækkerier

Er man til lækkerier… 

i form af gode råvarer, olier, tapenader, chokolade, kaffe mm. – så må Nicolas Vahé‘s varer prøves af!
Nicolas Vahé er franskmand, kok og chocolatier og er altså også ophaver til det gastronomiske brand af eget navn.

Ikke nok med det er super lækre produkter, så er emballagen mindst lige så lækker!
Elsker det grafiske sort-hvide, de store typografer, kontrasten ml. det fine og det rå. Mange af produkterne herover står meget højt på min ønskeliste – især olivenolien, som vil pynte fint sammen med de andre olie/eddike flasker på bakken i køkkenet.

Øverste billede er lånt fra den norske blog her, som er et drømmeunivers for mig med de fineste, sarte og delikate billeder og farver – du vil uden tvivl blive draget…

KUNSTkort alle vegne

Jeg har været så heldig at vinde 3 kunstkort af Sofie Børsting (billede 4) på bloggen her, som jeg glæder mig til at modtage.
Desuden har jeg været et smut i Søstrene Grene efter kunstkort af Karina Bækkelund og Lone Elliot (billede 2) Søstrene Grenes egen grafiker har lavet trykkene på billede 5 og de er også rigtig fine.
De 2 kunsttryk fra Boligmagasinet (billede 3) er af kunstneren e215.dk og er denne gang i en hel A4 størrelse og rigtig flotte.

Walton Ford “Baba” plakaten (billede 1) er også på vej til mig – den har jeg længe ønsket mig. 

Sunde sommerdrinks & syslerier

Jeg var sprængfyldt med energi i lørdags, så mens min kæreste var med sin søn til klubmesterskab, fik jeg ro til at få gjort rent og fik desuden lavet en masse fra min liste af “ting jeg skal prøve af denne sommer”:
hyldeblomstsaft med et snert af ingefær (skal lige trække et par dage) 
bodyscrub med lavendel (med opskrift og billede fra bloggen her
GRØN spinat/avocado smoothie – virkelig mættende, skulle jeg hilse og sige!
Lækre koldhævede boller og lidt sødt i form af grønne makronmuffins (som “drengene” elsker).
Jeg har desuden fået en lækker bog via mit arbejde – fra vores grafiske trykkeri. 
Den er fyldt med de lækreste sommerretter lavet af Karolines køkken, som jeg glæder mig til at prøve af – det er virkelig med at få brugt alle de gode friske og sprøde sommerråvarer, mens de er her!