Barnedåb i maritime omgivelser

På Valdemarsdag skinnede solen over barnedåben

Vores lille søn blev døbt den dag og som jeg synes billederne udstråler, ja så var det en fantastisk smuk dag med solskin, glade og feststemte mennesker og skønne maritime omgivelser!
Jeg valgte det hvide-blå tema, som jeg skrev om her, og synes kjolen fra Minimum var perfekt til dagen og jeg følte mig rigtig godt tilpas i den – ikke for fin og dejlig luftig på den varme sommerdag!
Vi var rigtig godt tilfredse med Horsens Sejlklubs Restaurant, hvor festen blev holdt. Vi havde valgt en enkel, men meget lækker frokostbuffet, som var let og sommeragtig og passede til vores smag – og gæsternes 🙂 Og dertil kommer de fantastiske omgivelser ved lystbådehavnen med både, vand, rustikt træ og udsigt over Horsens fjord.
En uforglemmelig dag… (Og så glemmer jeg for en stund hvordan det må have set ud med en mor, der halvvejs i gudstjenesten, måtte småløbe frem og tilbage udenfor kirken, for at få sit skrigende barn til at falde til ro.. ti hi) 

Kjoler til dåb og bryllup

  Malene birger autumn 2014
H&M Conscious Exclusive
H&M satin dress
Malene birger Zinia dress
By Malene Birger / H&M Conscious Exclusive / H&M / By Malene Birger

Der er barnedåb her i juni og senere på sommeren min søsters bryllup, så det bliver helt dejligt at kunne komme i en kjole og på et par høje hæle igen – uden gravid mave!

Synes disse vil være superfine til bryllup, hvor man jo hverken må bære helt hvidt eller sort. 
Zinia kjolen fra Malene Birger (sidste billede herover) har jeg allerede hængende i garderoben, og hvem siger man absolut skal ud og købe en ny (dyr) kjole? Men til mit held er der jo udsalg mange steder allerede nu 🙂
Men nu er jeg begyndt at tænke “maritimt” tema til barnedåben. Festen skal nemlig holdes ved lystbådehavnen og hvor fint kunne det ikke være med dejlige billeder derfra med blå/hvidt touch? 🙂 
Kæresten skal have navyblåt jakkesæt på, Carl Emil blåstribede smækbukser (til dåbsfesten) og så kunne det være flot med blåt og hvidt og måske et pift af rødt på læberne til mig?? 
Jeg har tabt et par kilo efter fødslen, men mangler at blive “strammet op” en del steder og kan derfor ikke bære hvad som helst, men jeg har fundet disse mulige kjoler, som hverken sidder for tæt eller er for korte. Og med en lille jakke over i kirken samt et par espadrillos med kilehæl, tror jeg, at jeg vil føle mig godt tilpas 🙂
Minimum Mathilde dress
Noa Noa jakke
huit strapless dress

twist and tango white dress

Malene Birger dress

Minimum / Noa Noa / huit / Twist & Tango / By Malene Birger

Shoes for spring

Tid til nye forårssko!

Jeg har fundet en del fine sko, sneakers, sandaler og espadrillos, jeg synes er fine – alle fundet på miinto.
Som det ses, er jeg glad for sko med kilehæl eller lidt plateau, da det klær mig bedst! 
Striber, råhvid/sort, lidt glimmer og lak er også sagen 🙂 Så nu er det bare om at vælge, hvilke jeg får mest glæde ved i fht. de både skal være behagelige og kunne holde til at gå mange ture med barnevognen!
Viste sko er fra: 
Dixie / Amust / Stylesnob / Candice Cooper / Billi bi / Gardenia / Lise Lindvig / Tommy Hilfiger / Wonders

Forårsstil

Det er blevet lysere om morgenen, fuglene synger og selvom det er tidligt, begynder jeg nu alligevel at kunne mærke foråret

Især denne kriblen i fingrene efter at vælge forårs- og sommerblomster til krukkerne, komme i haven, sidde udenfor og nyde lyset under et tæppe og bringe friske sprøde grene ind i vaser.
Tøjmæssigt glæder jeg mig til at skifte sort, grå og bordeaux ud med lysere farver og lækre pasteller som er uundgåelige om foråret og som pludselig passer meget bedre ind i både garderobe og hjem, når lyset og kuløren vender tilbage.
Jeg har fundet en del fine og comfy sager fra bl.a Selected Femme, Vero Moda, Pieces. Jeg tænker pt meget på komfort, og at have det rart, nu når min krop engang kommer i efterfødselsstadiet!

HOUSE TOUR #2

 

 

 

Kig indenfor hos os i vores gamle villa fra 1927, som vi går og renoverer på. Disse billeder viser lidt fra vores dagligstue i stueplan.

Det er godt at have en søster, som gerne kommer på besøg hos os og udover at male gamle møbler og døre tager fantastiske billeder af os og vores hjem!
Jeg har længe gerne villet vise jer, hvordan vi bor, men synes ikke de billeder jeg har taget indtil nu har ydet rummene ret. Disse synes jeg til gengæld er fine og viser stilen godt – det kølige, nordiske og den lidt “ældre” charmerende stil, som huset har og som vi passer på og stille og rolig genskaber indenfor. 
Det har vi bl.a. gjort ved at sætte almuelister op i dagligstuen og lave radiatorskjulere med det klassiske korsmønster. 
Den grå farve på væggene er valgt, da stuen er opholds- og TV stue med brændeovn og derfor godt måtte udtrykke noget introvert og samlen indadtil. Desuden er de fleste af vores møbler vi tog med fra lejligheden hvide, så vi syntes kontrasten mellem det mørke og det lyse var flot.
Her i stuen har vi en blanding af designklassikere – som fx. Verner Panton Panthella standerlampen, Poul Kjærholms PK22 stol og bordlamperne Miss K og Bourgie fra FLOS. I resten af huset har vi desuden et par ældre, malede møbler og masseproduceret inventar fra fx Ikea og BoConcept. Jeg synes selv det fungerer fint med en blanding af disse.
I næste House Tour vil jeg vise jer billeder af køkken/alrummet, som også ligger i stueplan. Så får I også set forvandlingen af glas-skydedørene mellem stuerne, som vi i øjeblikket maler hvide og som bliver vildt flotte!