MB darlings

 

 

Suk.. endnu engang må jeg sidde og drømme om at have lidt flere Malene Birger styles i min garderobe… 

Fine MB kjoler kunne godt gå hen og blive lidt af et (dyrt) samlerobjekt!

Jeg er forelsket i alle de smukke styles herover og synes kjolerne er små kunstværker i sig selv.
Men de dyre sager kommer vist ikke hjem på mine bøjler og hænge foreløbigt 🙁 Selvom jeg allerede drømmer om at kunne være i den babyblå til vores søns barnedåb næste sommer.. ti hi 😉

Næste år bliver et festligt år, tror jeg, med barnedåb, min søsters bryllup, kæresten fylder rundt og flere bryllupper og runde fødselsdage. Så der bliver jo behov for festlige skrud 😉

Supper der fryder

    
     

Er der noget bedre end hjemmelavet suppe her om efteråret og til vinter? 

Suppe der både kan varme kroppen, fryde ganen og ikke mindst øjnene…

Mine hjemmelavede favoritter er:

Ærtesuppe – virkelig nem at lave og fantastisk flot med sin grønne farve!
Hokkaido/græskarsuppe– lækker cremet suppe som er perfekt drysset med sprød parmaskinke og chiliflager.
Thaisuppe – en meget fin smagsoplevelse af bl.a. koriander, kaffir limeblade, citrongræs, sød basilikum og galanga.
Tomatsuppe – fuldendt med sprøde brødcroutoner og brøndkarse.

Billeder fra Pinterest

Vinterens glæder

    

   

Vi har fyldt brændehylden op i stuen og varmer os om aftenen med ild i ovnen, stearinlys og varme drikke.

For det ER blevet koldt og jeg sidder da også og smålurer på vinter/julebilleder på Pinterest, selvom jeg egentlig synes det er lidt for tidligt at drømme om sne og juleoppyntning i oktober måned!
Glæder mig til at få vores DIY rustikke juletræ (nederst til højre) frem igen – det er så fint. I det hele taget har jeg lyst til at lave flere rustikke juleting af grene, snor, genbrugspapir og træ. Mon ikke der også bliver til et par pakkekalendere til en heldig eller 2 herhjemme også – elsker at lave dem og se dem blive pakket op 🙂

Billeder: Pinterest, Ellos