Familietur til Broløkke

Vi glæder os sådan til weekenden, for der venter et ophold med den nærmeste familie på Herregården Broløkke på Langeland.
At dømme efter billederne og hvad jeg kan læse om stedet på hjemmesiden, så er det et virkelig smukt sted i idylliske omgivelser og med en superfin indretning – som er lige mig. Den der gode blanding af gammelt og nyt i en smuk og stram fortolkning, som ikke bliver alt for “herskabelig”.
Vi skal bo i “vores eget hus”, Sneppehuset, som rummer et fint landkøkken, stue, værelser og sågar et bibliotek. Meget praktisk at have eget køkken, når man har en lille baby med og skal op og varme flaske og grød om morgenen 🙂
Håber på at blive inspireret – både af naturen og af stedet, og så glæder jeg mig til at være sammen med familien ikke mindst.