Rützou’s bohemesoveværelse

Susanne Rützou designer sengetøj for Georg Jensen

Det er der kommet de smukkeste sengetøjstekstiler ud af i mine yndlings pasteller.
På mange af billederne herover, er sengetøjet faktisk stylet i Susanne Rützou’s eget hjem og man får virkelig en fornemmelse for, hvor flot en helhed det kan blive, når farverne passer så smukt sammen.
Der er den smukke FEATHER FOREST i 3 farver samt LIQUID STRIPE ligeledes i 3 farver, som  man så skulle kunne mixe og matche, som de skriver på Georg Jensen Damask.
Kvaliteten er jeg dog ikke i tvivl om, nu hvor det er den velkendte damaskkvalitet fra Georg Jensen.
Et julegaveønske mere er nu skrevet på listen!

Finders Keepers, RåBar & lopper

 

Skøn lørdag og “mor-tid”

Jeg var så heldig at vinde 2 VIP billetter til Finders Keepers designmarked i den Rå hal på Godsbanen i Aarhus, som blev afholdt her i weekenden. Så det måtte jeg altså til! Og dejligt at manden min hellere end gerne ville passe lille C både lørdag OG søndag, som var booket til at stå på loppemarked hele dagen.

FINDERS KEEPERS

Jeg havde en veninde med til Finders Keepers, som jeg har studeret Oplevelsesøkonomi med og som er gået selvstændig (wauv!) med kommunikationsbureauet Just B – det fine logo er tegnet af Louise Haugaard, som står bag a mile in the woods, som I sikkert kender.
Der var mange rigtig fine stande, meget af det har jeg set før, men mest online, så fint nok at møde kunstnerne bag.
Jeg faldt pladask for de små søde skindluffer med 100% uld foer samt skindfutterne – begge fra et dansk mærke ved navn CIEPLO, som er nyt for mig. Købte et par luffer samt et par futter til kun 150,- hvilket jeg syntes var en virkelig fin pris, nu hvor produkterne er håndlavede.
Et andet mærke jeg kiggede nærmere på var SemiBasic, som havde nogle fine boligtekstiler – især sengetæpperne var jeg vild med. Der var bl.a. en fin kombination af mint og kobbertråd. Og så var der babysengetøj i egyptisk bomuld og karklude i pæne farver – til rimelig fair priser.
Alt i alt en god oplevelse, selvom jeg dog stadig mener Finders Keepers er helt vildt hypet…!!!

RÅBAR

Kan nu også anbefale Råbar – et lille hyggeligt sted, ved den knap så overrendte del af åen!
Vi fik “kun” en smoothie med spinat, mynte, avocado mm. som smagte fantastisk.
Ligeså fantastisk så de platter med Raw brunch ud, som vores sidemænd fik serveret: små fine farvestrålende hapsere sat på en sort skiferplade. Delikat så det ud 🙂

LOPPEMARKED

Søndag var det tidligt op og med min mor ned og stille vores stand op, til bagagerumsmarked bag rådhuset i Horsens. Vi havde alt muligt med, knap så mange fine ting, da de efterhånden er blevet solgt på nettet. Men en masse “skrammel” og tøj, som jeg solgte for billige penge. Jeg valgte at sælge ud og gøre det billigt, for på den måde at tjene lidt penge på noget der alligevel bare skal smides ud!
Og det blev da til en pæn slat, en lille tusse, når standen var betalt. Utroligt som 10,- og 15,- kroner løber op!!
Det bedste ved at stå på marked er dog alle de søde mennesker, man får snakket med. Og denne dag var helt perfekt – solen skinnede og folk var i godt humør 🙂

Alfi event – skal vi køre sammen?

Jyder søges til samkørsel til Kbh!

Er der nogen rare bloggere og andre, der som jeg er inviteret til Alfi event i København d. 1. oktober OG som kunne tænke sig at køre sammen fra Jylland og spare lidt på bro og benzin??
Jeg lægger gerne bil til 🙂
Så skriv endelig til mig her eller på email: oktoberkind@live.dk

H&M Newborn Exclusive

Fine futter, stjerner og strik

– det er hvad man kan finde i H&M’s nye serie, Newborn Exclusive, hvor 10% af salgsprisen for hver vare der sælges online, går til Unicef. 
Jeg synes der er nogle fine strikvarer iblandt og er også faldet for den søde velourstjerne, som minder lidt om dem på de fine børneværelser hos IG’eren fromthebloch.
Bløde strikfutter kunne vi virkelig godt bruge herhjemme, synes de er så dejlig nemme at give ham på og så giver de ingen “strømpemærker” på benene!

Ønske No 1

Bedre billedkvalitet på bloggen. Basta!

Jeg er ofte gået lidt død i min blogging og på Instagram og når jeg har spurgt mig selv hvorfor, er jeg kommet frem til, at jeg simpelthen sjældent er tilfreds med de billeder, jeg får taget med min iPhone. Og det er heller ikke nogen jeg gider at sidde og bruge tid på at redigere i Photoshop, for udgangspunktet er bare for ringe!
Jeg hader selv dårlig billedkvalitet og synes faktisk det allervigtigste (for mig) på en blog er billeder – skarpe billeder. Det er ofte svært at få taget gode indendørs billeder med en iPhone 4, og de kommer slet ikke til at yde virkeligheden ret – så undværer jeg dem hellere.
Men nu skal det altså være slut – jeg ønsker mig derfor KUN et nyt kamera. 
Min søster viste mig dette Olympus Pen Lite E-PL5, som vistnok er blevet testet en hel del rundt om i bloggerverdenen. Det er bl.a. noget mindre end de store og ofte tunge spejlreflekskameraer, hvilket jeg synes er et kæmpe plus og så kan man overføre billederne til en smartphone uden kabel.. 
Er der nogen, der kender kameraet? For andre tip eller gode råd modtages gerne.