Endelig en LÆKKER børnetøjsbutik

HUSET NO. 10 – de lækre børnetøjsmærker er endelig kommet til byen

Hvor har jeg dog savnet at kunne gå en tur rundt i byen og have mulighed for at kigge på lækkert tøj til mit barn, som ikke lige er fra fx. Name it, Småfolk eller Molo, og som rammer min smag bedre.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er mest til basisfarver som grå, hvid og blå kombineret med pastelfarver og hvis der skal være farve på, så skal det være knaldrød eller gul fx.
Det er altså ikke altid det nemmeste at finde blandt de typiske mærker der forhandles i byen. Derfor har jeg da også købt det meste på nettet, MEN – er blevet lidt skuffet/overrasket over hvordan størrelserne varierer fra mærke til mærke og synes derfor det er rarest at se og vurdere tøjet i virkeligheden.
Hos Huset no. 10 kan man finde nogle af mine yndlingsmærker som:
Soft Gallery, FUB, Petit Bateau, Popupshop, Petit by Sofie Schnoor, Pom Pom & MarMar.
Desuden har de nogle lækre accessories til voksne og generelt en god stil (efter min smag) i butikken.
Så hvis du skulle få lyst til at shoppe og blive inspireret, så tag et smut forbi butikken, som ligger i forlængelse af strøget.
Læs også min “anmeldelse” af interiør butikken Workshop, også beliggende i Horsens C.

Rützou’s bohemesoveværelse

Susanne Rützou designer sengetøj for Georg Jensen

Det er der kommet de smukkeste sengetøjstekstiler ud af i mine yndlings pasteller.
På mange af billederne herover, er sengetøjet faktisk stylet i Susanne Rützou’s eget hjem og man får virkelig en fornemmelse for, hvor flot en helhed det kan blive, når farverne passer så smukt sammen.
Der er den smukke FEATHER FOREST i 3 farver samt LIQUID STRIPE ligeledes i 3 farver, som  man så skulle kunne mixe og matche, som de skriver på Georg Jensen Damask.
Kvaliteten er jeg dog ikke i tvivl om, nu hvor det er den velkendte damaskkvalitet fra Georg Jensen.
Et julegaveønske mere er nu skrevet på listen!

Finders Keepers, RåBar & lopper

 

Skøn lørdag og “mor-tid”

Jeg var så heldig at vinde 2 VIP billetter til Finders Keepers designmarked i den Rå hal på Godsbanen i Aarhus, som blev afholdt her i weekenden. Så det måtte jeg altså til! Og dejligt at manden min hellere end gerne ville passe lille C både lørdag OG søndag, som var booket til at stå på loppemarked hele dagen.

FINDERS KEEPERS

Jeg havde en veninde med til Finders Keepers, som jeg har studeret Oplevelsesøkonomi med og som er gået selvstændig (wauv!) med kommunikationsbureauet Just B – det fine logo er tegnet af Louise Haugaard, som står bag a mile in the woods, som I sikkert kender.
Der var mange rigtig fine stande, meget af det har jeg set før, men mest online, så fint nok at møde kunstnerne bag.
Jeg faldt pladask for de små søde skindluffer med 100% uld foer samt skindfutterne – begge fra et dansk mærke ved navn CIEPLO, som er nyt for mig. Købte et par luffer samt et par futter til kun 150,- hvilket jeg syntes var en virkelig fin pris, nu hvor produkterne er håndlavede.
Et andet mærke jeg kiggede nærmere på var SemiBasic, som havde nogle fine boligtekstiler – især sengetæpperne var jeg vild med. Der var bl.a. en fin kombination af mint og kobbertråd. Og så var der babysengetøj i egyptisk bomuld og karklude i pæne farver – til rimelig fair priser.
Alt i alt en god oplevelse, selvom jeg dog stadig mener Finders Keepers er helt vildt hypet…!!!

RÅBAR

Kan nu også anbefale Råbar – et lille hyggeligt sted, ved den knap så overrendte del af åen!
Vi fik “kun” en smoothie med spinat, mynte, avocado mm. som smagte fantastisk.
Ligeså fantastisk så de platter med Raw brunch ud, som vores sidemænd fik serveret: små fine farvestrålende hapsere sat på en sort skiferplade. Delikat så det ud 🙂

LOPPEMARKED

Søndag var det tidligt op og med min mor ned og stille vores stand op, til bagagerumsmarked bag rådhuset i Horsens. Vi havde alt muligt med, knap så mange fine ting, da de efterhånden er blevet solgt på nettet. Men en masse “skrammel” og tøj, som jeg solgte for billige penge. Jeg valgte at sælge ud og gøre det billigt, for på den måde at tjene lidt penge på noget der alligevel bare skal smides ud!
Og det blev da til en pæn slat, en lille tusse, når standen var betalt. Utroligt som 10,- og 15,- kroner løber op!!
Det bedste ved at stå på marked er dog alle de søde mennesker, man får snakket med. Og denne dag var helt perfekt – solen skinnede og folk var i godt humør 🙂

KÄHLER Omaggio jubilæumsvase

Wow – den er altså ret flot – Kählers jubilæumsvase!

Omaggio vasen med de smukke messing striber er lavet som hyldest til Kählers 175 års jubilæum, som de kan fejre i år.
Den passer perfekt ind i tidens trend og jeg ville sætte den sammen med en masse hvid keramik, grå og pastelrosa nuancer for at få det moderne udtryk.
Den laves i en Limited Edition i 20 cm vasen og mini vasen – se mere hos Kähler.

Finders Keepers

Finders Keepers i det jyske

Til alle jer der bor i Jylland vil jeg lige tippe om, at designmarkedet FINDERS KEEPERS finder sted denne weekend på Godsbanen i Aarhus C. Jeg ville VIIILDT gerne afsted, men kan ikke lige beslutte mig for om det kan lade sig gøre med en lille baby :-/

Jeg har fulgt med på Finderskeepers Aarhus Facebook siden og de har lagt så mange goodies op på siden, som man kan være heldig at få fingrene i som de 100 første om lørdagen og tilsvarende om søndagen. Få fx. et fint kunstkort af Tarik A., smykker fra Pilgrim, Airnb gavekort mm.

Og ja, så er der de mange fantastiske designere, der udstiller samt luksus SECOND HAND tøjmarked.
Hvad venter du på? – kom afsted!! God weekend 🙂