Sommerens bær og livretter

Sommer, sol og bær!

En af de bedste ting ved den danske sommer er den gode og simple mad man kan lave, som ikke kræver så meget andet end lækre friske råvarer og især grønsager og frugt.
Om morgenen elsker jeg en god skål A38 med hjemmeristet müsli, bær og lidt mynte 🙂

Simpel og lynhurtig müsli:

Rist rugflager, havegryn og lidt mandler på panden og dryp evt. med lidt akaciehonning. Græskarkerner, solsikkekerner eller hørfrø kan nemt tilsættes,  hvis man synes. Så har man en portion gode fibre og sunde nødder med livsvigtige olier. Sundt og lækkert!

Carpaccio – en af mine yndlingsretter! 

Supernemt at lave, sundt og med lidt artiskokhjerter, ristede pinjekerner og brøndkarse på toppen blir det ikke bedre!

Markedsdag og solskin i Århus

Skøn markedsdag i søndags med solskin og godt humør! Synes virkelig det er hyggeligt at hilse på de forskellige mennesker, som kommer og kigger på ting og sager. Vi fik solgt en del og har besluttet os for at få en stand senere på sommeren. Fin fin måde at komme af med nogle af de sager man ikke lige nænner at smide ud og ej heller ønsker at bruge tid på at sælge på Trendsales o. lign.