K U N  D E T  B E D S T E  T I L  M I N  H U D

Og nu til en slags indlæg, jeg ikke har lavet før, men som jeg synes jeg gerne ville lave, da det måske kunne være brugbart for andre!
Jeg har nemlig fundet en række små “vidundere” når det gælder hudpleje og make-up, – de slår aldrig fejl for mig 🙂

H U D P L E J E:

Rudolph Care‘s øko certificerede hudplejeserie er skøn og jeg har lige fra Hand Creme, Facial Oil og Body Butter til mine yndlings: Body Oil, Face Scrub samt Facial Mist, sidstnævnte bruger jeg hver dag efter badet – den frisker vidunderligt op i et træt morgenansigt!
Desuden har jeg for nylig købt 2 produkter fra Rudolph Sun serien, en Sun face Cream spf 30 samt en Sun Stick spf 50 og jeg elsker allerede cremen og har den på hver dag. Den fedter ikke, laver ikke gule mærker på tøjet og jeg skal ikke bekymre mig om at blive forbrændt i ansigtet – den holder hvad den lover!
TIP: Når du køber produkter på Rudolph Care‘s egen webshop, får du en fin mulepose med logo med din ordre samt fri fragt (uanset købsværdi).

M A K E  U P:

Dior Forever flydende foundation lægger jeg på med en supergod pensel fra Youngblood – det giver det pæneste resultat, synes jeg, og jeg kommer ikke til at bruge for meget eller får fingrene for meget i det. Dertil kommer en concealer (ikke afbilledet), hvor favoritten er Touche Éclat fra YSL, men hvor Touche Magique fra L’Oréal også kan bruges.
Øverst mineral pudder fra Tromborg i farven Favorite – den bruger jeg også på dage, hvor jeg ikke har behov for så meget i ansigtet, men blot lige mattere lidt og friske lidt op. Den lægges på med Tromborg Kabuki børste jævnt i hele ansigtet og hvis man ønsker at highlighte under brynene eller på kindbenene, så kan man fint bruge en finere pensel eller fingrene.
Tromborg Rose Blush giver en sart rosa glød og jeg er også vild med Bobbi Browns Pot Rouge, som kan bruges på både kinder og læber.
Mine vipper er typisk skandinaviske, dvs. fine, lyse og ikke så lange, så jeg har brug for en ordentlig omgang mascara. Der bruger jeg for tiden Lancômes Hypnôse Drama, som man kan arbejde med længe og som giver wow-effekt på vipperne. Jeg har desuden (siden jeg kan huske) altid brugt en flydende eyeliner til at lægge langs de øverste vipper samt en kôhl pen under de nederste.
Når der skal lidt ekstra farve på, bruger jeg Diors Addict læbestift og den lægges på med pensel – giver en flot “kold” rød farve til læberne.