Georg Jensen håndklæder – perfekt gaveidé

Perfekt gaveidé til dåbsgave, bryllupsgave eller blot som et personligt touch til at pryde ethvert badeværelse.

Georg Jensen håndklæder med navn er blevet relanceret i år og man kan vælge at få sit navn eller andet indvævet i de smukke sort og hvid stribede håndklæder. Det er badehåndklæder som måler 75 x 150 cm og er i den lækreste kvalitet som Georg Jensen Damask er kendt for.

Jeg synes de er helt fantastiske og passer perfekt ind i mit hjem og nye badeværelse. Jeg ville vælge at få indvævet familiens navne og evt. et grafisk flot navn eller ord som L O V E eller S O L H J E M, som vores hus hedder. Navnene bliver vævet i versaler.

Jeg ville elske at give dem som gave allerede nu, men desværre skal man vente helt til marts 2015 for at få dem, hvis man bestiller inden 1. oktober!!
Det er desuden en limited edition, så der er en begrænsning på bestillinger, skriver de på damask.dk

It’s in the contrast

Ferien nærmer sig og det gør vores projekt “sætte 1. sal i stand” også. Det betyder også, at vi for alvor skal til at tage stilling til hvordan badeværelset skal se ud – især mht. fliser, vask, armatur mm. og jeg skal blankt indrømme, at jeg er meget i tvivl..
I badeværelset ønsker jeg at der skal være en varme blandet med lidt spa/vand/renhed associationer, gode praktiske løsninger, nem rengøring samt et grafisk touch/noget der bryder.
Jeg er pt kommet frem til et praktisk og tidløst valg. For selvom jeg synes, de mørke klinker er noget så flotte som underlag, ja så vil jeg hellere tilføre kontrasterne i detaljerne, som er vist som eksempler herover. 
Derfor bliver klinkevalget i lyse nuancer og det samme med saniteten. Den lyse rektangulære klinke nederst er jeg ret vild med og kunne godt se den (i helt hvid) for mig i køkkenet på væggen over vasken under den lange sorte hylde. Og ellers tror jeg de store rene flader er mest mig – jeg er ikke så glad for mosaikker!
Vitrineskab/Lindebjerg Design   Sæbeskål samt sæbe/by Nord   Tæppe/House Doctor  Bodyscrub/Marimekko  Vippespejl/Normann Copenhagen  Bambusstige/House Doctor  Inspiration/Pinterest

Mit nye bad

Nyt bad & toilet
Jeg går og overvejer hvordan vores nye badeværelse på 1. salen skal se ud. Vi har helt frie hænder til at bestemme, da vi bygger det op fra nyt og min kæreste har sagt, jeg kan få det lige som jeg vil have det – dejligt ikk?? Men der er sørme mange overvejelser..
Jeg er mest til et enkelt og lyst badeværelse som giver associationer til renhed, vand, sand og wellness, men elsker også kontrasten mellem det sort/hvide eller det mørkegrå/beige. Vores hus er gammelt, så det skulle gerne passe til stilen.
Kun éen ting er sikkert lige nu: toilettet skal være væghængt og der skal laves en vandret niche i brusekabinen til at stille shampoo og div. krukker og scrub, som kan stå tørt og indenfor rækkevidde (det savner jeg!). Nårh ja – et badekar på løvefødder ville da også være ganske fint!!